6. august 2018
Nørresundby Idrætscenter fylder 50 år, og det fejrer vi den 1. september med et stort åbent hus! Til dagligt huser NIC 11 idrætsforeninger, hvor AAFI er én af dem - denne dag er NIC og foreningerne gået sammen om at skabe et festligt program, hvor alle har mulighed for at prøve en masse sportsgrene og aktiviteter - helt GRATIS!
Der vil på dagen være mulighed for at prøve en masse gratis aktiviteter - foruden en hoppeborg er der mulighed for minigolf, tennis, squash, badminton, volleyball, billard, bordtennis, fartmåler, scoredug til håndbold, tæppecurling, boksning i ringen på plethandsker eller på sandsæk og kollegaboldbane. Der er desuden også mulighed for at prøve Nordjyllands længste svævebane på 220 meter for kun 50 kr. Fra morgenstunden kan du løbe rundeløb, halvmarathon og marathon med FC Løb.
Der vil være gratis rundstykker og kaffe fra kl. 9.15 :-)
Aalborg Firmaidræt giver alle som har lyst mulighed for at prøve kræfter med bordtennis, billard og ikke mindst nogle gode timer på vores kollegaboldbane.
Det fulde program kan i finde lige HER.