Skydning i AALBORG FIRMAIDRÆT er for alle aldre. Vi er en lille skydeklub, med fokus på sikkerhed, sjov og hygge. Det betyder, at der er plads til alle, uanset om du er helt ny og aldrig har skudt før, eller om du er rutineret og har mange års erfaring.
Vi skyder i firmaidrættens lokaler på Godthåbsgade 8, Nørresundby hver torsdag - i perionden september-april. Vi har både:
- Riffelskydning
- Pistolskydning
- Elektronskydning (er du blind/svagtseende har vi 3 baner specielt indrettet til elektron-skydning, hvilket vil sige skydning ved hjælp af hørelsen)
Nye skytter
Som ny skytte anbefales det, at du kommer tidligst muligt på en skydeaften. Her vil du få en 15 minutters intro, der gør dig i stand til at betjene våbnet sikkert og ramme skiven. De første par skydninger, vil der stå en rutineret instruktør og hjælpe dig, så du kommer godt igang.
Ønsker du at forbeder dig er der altid kompetent hjælp at hente, du skal blot fortælle, hvilke niveau du ønsker at ramme.
Hvis du er barn, kan du også gå til skydning hos os. Hvis vi du behersker riflen og kan bære den selv ind på banen og betjene den sikkert og forsvarligt må du som barn godt gå til skydning hos os. Er du i tvivl, så aftal en tid med os også kigger vi på det.
Pris
Et medlemskab for en sæson koster 495 kr. og dækker skydning i efteråret og foråret.
Ammunition og skiver købes i klubben forud for en skydning. De fleste bruger mellem 30-100 kr. pr. aften.
Våben
I klubben kan du skyde med rifler i kaliber .22 samt pistoler i kaliber .22 og 9mm.
Rifler:
- Otterup .22
- Anschütz .22
Pistoler:
- Browning FN Target .22
- Smith & Wesson M41 .22
- Ruger Mark IV Lite .22
- Arsenal Firearms Strike One 9mm
Torsdag fra kl. 18.00-21.00
Du kan også læse mere på vores facebook-side "Aalborg Firmaidræt - Skydning"