Har du interesse inden for fodbold, og ønsker at gøre en forskel indenfor Aalborg Firmaidræts fodboldudvalg?
Som den nye fodboldformand vil du få en masse erfaring og indflydelse på fodboldafdelingen i en af Aalborgs største idrætsforeninger. I samarbejde med fodboldudvalget vil opgaverne blandt andet bestå af, at lave planer over turneringer, evaluere, samt arbejde sammen med dommere til kampene. Derudover vil der være rig mulighed for at udvikle på fodboldafdelingen.
Opgaverne i Fodboldudvalget:
Som en del af Fodboldudvalget har du mulighed for at få stort ansvar, og udvikle på udvalget i foreningen. Når fodboldturneringen forløber skal der bruges frivillige mandag, tirsdag, og onsdag fra kl. 16:15- 21:00. Der skal være 2 frivillige pr. kampdag som står for følgende opgaver:
De frivillige i Fodboldudvalget skal have kendskab til fodbold, og derved kunne bedømme om dommerne dømmer både korrekt, og holdene får den tid at spille i, der er aftalt.
Hvis der skal rekvireres en ambulance er den frivillige ansvarlig for, at ambulancen guides bedst muligt til den uheldige spiller, hurtigst muligt. Som frivillig kommer man på kursus i stævneplanner med formålet, at kunne lave en turnering i programmet. Alle frivillige skal have kendskab til fodboldregler, også selvom det er Aalborg Fodbolddommerklub, der dømmer kampene. Der skal bestilles pokaler til vinderne af vores turneringer. Efter hver kamp tjekker vi ligeledes om omklædningsrummene ser ud som de skal. Vi har forståelse for, at der nydes en øl/vand efter kampene og det sociale kammeratskab dyrkes.
Ved ydeligere spørgsmål kontakt endelig den daglige leder