Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Bliv en del af holdet - frivillig i Aalborg Firmaidræt Klik og se hvordan du kan hjælpe

Velkommen til Aalborg Firmaidræt!

Aalborg firmaidræt har til formål gennem arbejdspladsen og familie at øge interessen for idræt, motion og samvær. 

Foreningen optager personer fra alle firmaidrætsklubber hjemmehørende i Aalborg kommune og omegn samt disses familier. Aalborg Firmaidræt har i dag ca. 12.000 aktive medlemmer.

AAFI er tilsluttet Dansk Firmaidrætsforbund.

 

Hvem kan være med i Aalborg Firmaidræt?

Mange stiller ofte spørgsmålet, om de kan dyrke idræt og motion i Aalborg Firmaidræt, selvom man ikke har noget tilhørsforhold til en arbejdsplads/virksomhed?

Svaret er: JA, det kan man godt. Aalborg Firmaidræt er en åben forening som enhver anden forening i Aalborg, og det betyder at alle, der ønsker at være med – unge som ældre – kan optages som medlem uden firmatilknytning.

Dette giver derfor mulighed for, at i kan danne jeres eget gadehold, familiehold, venindehold eller andre former for fællesskaber, som har lyst til at dyrke idræt på motionsplan.